MINIMOR.DK

 

 

 

 

 

Jeg er en af dem der virkelig bruger min facebook-side.
Jeg holder så meget af at følge med i mine venners liv, og da jeg har en del venner fra forskellige tidszoner, så er det en dejlig måde at kunne snakke sammen, uden at sidde oppe til 03 om natten, eller ringe midt i deres arbejdstid.
Men jeg fik morgenkaffen galt i halsen i dag, for en bekendt fra New Zealand bad mig underskrive på en protest mod homo-ægteskaber; indsamlingens slogan var; ”Protect Marriage; one man, one woman, that’s marriage”.

Min første tanke var at skrive en lang bibelsk vrissen til hende; fortælle lidt om næstekærlighed, om Jesu liv og moderne tiders behov for at sikre sin partner. Men nej. Jeg taler jo for døve øren, for det første – og så blev jeg edderspændt rasende over at hun skrev til MIG. Alle der har et minimum af kendskab til mig og mine, ved at mit barns Gudfar er gift med en mand. Jeg hylder enhvers frie ret til at gøre som de vil (så længe det er lovligt og det ikke skader nogen) – og hvis min datter kommer om 20 år med en pigekæreste hun vil giftes med, så får hun altså samme sang om; ”er du nu sikker på at det er den rigtige? Er det ikke for tidligt? …” Som havde det været en mand hun ville vies til.

Jeg tror på at man bliver forelsket i en person, ikke et køn. Og hvis den forelskelse udvikler sig til noget mere, hvorfor skal man så ikke have lov til at hylde den kærlighed med et bryllup og ikke mindst; sørge for at den anden bliver sikret økonomisk og juridisk?

 


 

 

 

 

 

 

 

     Minimor in persona, foto af Hanne Paludan Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men det allerværste…det der virkelig får mavesyren op i mig, det er at kampagnen hedder ”Protect Marriage”. Jeg sprutter af raseri. Hvis ægteskabet ikke er stærkt nok som institution til at holde til, at der i den anden ende af verden indgås ægteskab mellem personer af samme køn, så er det edderbrandstjertemig et skrøbeligt og latterligt løfte .
Det er som om, at i takt med at skilsmisseprocenten stiger eksplosivt, så skal der findes en hammer der med magt kan slå det tal ned. Og så famler man efter det første det bedste; ”Aha! Det er HOMOERNES skyld!”

Jeg sidder lige så stille og bruser af… For hvis jeg havde været en virkelig god kristen, havde jeg tilgivet dem deres uvidenhed. Nu sidder jeg bare og skumler, og tænker på at de par jeg kender der er gift og har samme køn alle sammen stadig er sammen efter over 8 år.

Og hende der sendte mig anmodningen? Hun er skilt!

 

 

 

 

 

 

Dorte Rømer   

www.soul-o.com

1. August 2012