MINIMOR.DK

 

 

 

 

Det kan godt være at jeg ved hvor skabet skal stå…
Men hvornår er det dit bord?

Ca. sådan har jeg det når hverdagens mængder af klodser, riskiks, hundemad og vasketøj overvælder mig og hele huset. Nu skal det lige siges, at jeg absolut ikke lider af rengøringsvanvid, jeg holder af at et hjem bliver brugt og at der kan leges og leves – men der ER grænser. Især når huset består af 4 der roder, og kun 1 der rydder op…mig! Jeg finder virkelig ikke den dybe tilfredsstillelse i at lege husmor; det gode engelske udtryk ”Houseproud” er ikke noget jeg er eller bliver. I min fortid som single tog jeg kun opvasken når den hentede mig og vaskede først når de sure sokker sagde lyde – og mine veninder truer stadig med at melde mig til Plantens Værn for palmemishandling. Men med et lille barn der propper alt i munden, skvatter over legetøj og tømmer poser med alt fra hundemad til havregryn og skrald, så må selv jeg indrømme at det (hurtigt) bliver for meget.

Min mand er 110% ligeglad med uorden, det vil sige, ligeglad indtil han skal have gæster eller lave mad.
Boligindretning handler om at der skal være plads til fladskærme og computere, og han skal bare vide hvor hans rene tøj er; det beskidte skal han nok finde plads til at smide.

 

 

 

 

 

 

 

     Minimor in persona, foto af Hanne Paludan Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så når manden er ret indifferent omkring hvad der skal stå hvor; om der skal være dækket bord sådan eller sådan, hvornår er det så, at hans huslige pligter træder i kraft?
Hver dag kører opvaske- og vaskemaskine – og Dyson støvsugeren trækker en middelsvær rekord i kørte kilometre.
Manden proklamerede en dag; ”Jeg GIDER ikke gøre lidt rent hver dag, jeg vil hellere gå helt i bund i stedet!”. Jeg fik så hvisket forleden hvornår den dér dag kom…for efter 7 år sammen er det ikke sket endnu.
Han har nu taget et initiativ; han smider ikke længere sit vasketøj over stoleryggen i spisestuen, sine underbukser i badeværelset og sine trøjer i sofaen. Når han går ud i køkkenet tager han noget med derud. Når han bruger køkkendøren tager han skrald med.
Og da jeg var på weekend med barn og en veninde vaskede han en HEL maskine af sit eget tøj.
Han slog stolt ud med armen da jeg kom hjem; ”Se! Her er da stadig meget pænt!” .
Jeg valgte rose-metoden og nikkede energisk.
For den der roder mest havde jeg jo ligesom taget med mig.

 

Nå…klummen bliver kort… for her hvor jeg sidder kan jeg se hvad vi fik til frokost, aftensmad og morgenmad på gulvet. Min datter har lavet et mind-map over rester på parketten.
Og jeg tænker lidt over at, ”Lad vær’” rimer enormt meget på ”Au-pair”.

 

 

 

 

 

 

Dorte Rømer   

www.soul-o.com

       23. juli 2012