MINIMOR.DK

 

 

 

 

Valentinsdag

 

Så er det blevet den 14. Februar, og der er skiftevis

eufori og kvalme over at markere denne dag.
Nu er Minimors behov for at fejre og finde anledninger

til enhver form for fest noget nær umættelig –

så selvfølgelig fejrer jeg det!


For 4 dage siden inviterede vi gæster til kinesisk nytår –

og hundens fødselsdag bliver også fejret.
Miniens halvårlige fødselsdag er såmænd også en halv lagkage værd.
Og vi fejrer både den dag vi mødte hinanden og bryllupsdag.
Kort sagt; enhver lejlighed til at sætte en flagstang

ud foran døren og holde en lille fest!


Argumenter som ”ikke tid” og ”ikke råd” preller helt af på os;

hverdagsmad pyntet med en børnetegning og ballon er fest for os.

Det der tæller er det at sige tak og gøre noget ud af de lejligheder,

der nu kan være for at sætte lidt kulør og humor på et liv som småbarnsfamilie –

for guderne skal vide at man af og til har brug for at grine lidt sammen!


Jeg håber også at min datter lærer noget.

Tænk hvis hendes glæde ved at fejre fødselsdag for et tøjdyr i vuggestuen

kan holdes ved lige i fremtiden.

At hun kan komme hjem med strålende øjne og udbryde at

”i dag er en festdag! For det er torsdag!” –

og at vi som forældre kan holde liv i den gnist; og både dele og forstørre den.

Jeg tror det vil være en af hverdagens velsignelser.

 

Som barn hørte jeg altid min far vrænge af ”Mors dag”

som noget blomsterhandlerne havde fundet på.

Det er sikkert rigtig nok.

Men om ikke andet, så kunne han jo passende være kommet på

at fejre hende af sig selv, det skete bare ligesom ikke.

Her markerer vi Mors og Fars dag med en tegning og en kop kaffe.

 

 

 

     Minimor in persona, foto af Hanne Paludan Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er dog én dag vi ikke markerer; Mortens Aften. Jeg forstår simpelthen ikke at man skal spise and, fordi en bisp gemte sig bag nogen gæs. Men jeg er da frisk på begynde på det.
Nå ja! Og de der varme hveder før Store Bededag – det fatter jeg heller ikke.
(I øvrigt er jeg sikker på at speltmødrene får (hvede)knopper af angst for at deres poder indtager hvidt brød en dag om året.)
Til gengæld er selve ideen med Store Bededag virkelig god; man smækker alle helgerne sammen på én dag, og beder om ditten og datten fra dem alle sammen på én gang. Det er en meget effektiv måde at bede Sankt Patrick om at tage vare på ferien og Frans af Assisi om at lufte hunden.

 

Så hvad vil Valentins dag så bringe minimor? Ja, jeg ved at hunden lægger en lille gave i haven – så kan jeg jo selv bestemme og jeg vil opfatte det som noget helt almindeligt – eller ganske særligt!

 

 

Opdateret 14.Februar 2013

 

Dorte Rømer   

www.soul-o.com