MINIMOR.DK

 

 

 

 

 

 

Hvad skal du blive?


Når jeg hører mini’ens interesse for verden, så bliver jeg overvældet. At blive mor er også at opleve hele verden én gang til. Man kan sige at jeg har fået en kæmpe chance for at ændre mit liv. Hvem kunne for eksempel vide, at myrer er direkte livsfarlige? Hver gang mini ser en, (eller opdager dem, må det være) så reagerer hun som om den største, morderiske løve står lige foran hende. Samtlige 16,4 kilo kaster sig ind i mine ben og krabber sig op, indtil hun sidder i min favn og jeg kan få hende væk.

Helt samme frygt for lastbiler har hun ikke. Men noget må være trængt ind, for der kom tørt fra klapvognen, da hunden var ved at forcere en landevej; ”Hvis du går over vejen, bliver du flad.”
Man skulle nu tro at stillingen Dyrlæge vs. Trafikobservatør stod 0-1, men nej. For barnet er henrykt for køer på 300 kilo…og bilkøer kommenteres med et; ”Maaaaange biler!”
 
Når hun afleverer en gave er det med fuld cirkus-kompliment; udtrakt hånd, ben i positur og et højt; ”Tadaaaa!”. Sammen med far laver hun mad og hjælper ham med at sortere bilag og trykke på lommeregner. Så der er grobund for både artist-, kokke- og revisorkarriere.
 

     Minimor in persona, foto af Hanne Paludan Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af de ting, jeg har nydt allermest sammen med mine gudbørn og elever er, at lytte til deres verdensopfattelse.  Jeg lavede en forestilling med 10-14årige om deres liv. De skulle instruere de andre til at spille deres hverdagsliv. Man blev aldeles målløs over deres observationer og livsforståelse. Jeg har tit tænkt, at det kunne være interessant at sætte en flok børn til at rådgive familier i krise. Jeg er sikker på, der ville komme ganske håndgribelige råd på bordet med det samme. Men også en indbygget kærlighed til dem der trænger til det.

 

Den fineste kompliment, jeg nogensinde har fået kom fra en af mine teaterelever. Hun stod og balancerede på et par stolerygge og gnaskede tyggegummi, da jeg prøvede at snige mig forbi hende. Hun spottede en pakke cigaretter i min hånd og sagde; ”Altså, Rømer…hvis det ikke lige var fordi du røg, så var du et fantastisk forbillede!”

 

Det er virkelig de små ting der tæller. Jeg håber mini’en får samme opfattelse. At observere og konkludere udfra det sted i livet man er. Om man er 3 eller 44.
Og at cigaretter er mindst ligeså farlige som myrer…dem skal man holde sig fra!

 

Opdateret 6. Juni 2013

 

Dorte Rømer   

www.soul-o.com